Efter et par måneders julepause, hvor mit største arbejde har været at finpudse banerne til de sidste tre NightChamp-etaper i februar, kunne vi så i aftes genoptage serien med afviklingen af 4. etape i den natløbsjomfruelige Rosenholm Skov.
På mange måder var der – og blev der – tale om en speciel etape og en speciel aften. For første gang blev NightChamp således afviklet i en skov, som jeg aldrig selv har løbet orienteringsløb i. Skoven er nytegnet af Ivan Christensen, og den har kun været anvendt til OK Pans klubmesterskab i november 2016 samt et træningsløb i efteråret. Jeg har helt op til korttrykningen i starten af denne uge sparret med Ivan, der har fungeret som banekontrol samtidig med at han har lavet relevante rettelser på kortet. Endvidere var det Ivan, der brugte det meste af en dag på at sætte posterne i skoven, inden det blev mørkt. Ivan kunne 15:15 melde, at udstyret var i skoven – dog havde han mistet en af de poster, der skulle anvendes! (Den fandt han dog igen senere, så der var ingen grund til panik).
Kl. 16 kunne jeg med sindsro drage mod skoven, og inden kl. 18 var både min familie (= mit startpersonale) og jeg på plads til at modtage aftenens deltagere. Vejret var ikke direkte behageligt, og der, hvor jeg havde placeret mig ved mål, var der en frisk vind, der fik de 4 grader på termometret til at føles noget koldere. Og som aftenen skred frem begyndte det at regne, og mit udstyr bag i bilen havde ikke de bedste arbejdsbetingelser. Således frøs jeg og blev så kold og våd i løbet af aftenen, at jeg ikke kunne skifte papir på stræktidsprinteren, så de sidste løbere i mål måtte vente, til stræktiderne kom på nettet senere på aftenen. Heldigvis havde jeg da heller ikke lovet stræktider! Apropos it-udstyr, var min pc efter jul gået død på grund af en virus og havde siden da været laaaangsom, så jeg var langt fra sikker på, at den holdt til aftenens arbejde i kulden og fugten. Men den holdt da hjem.
En aften med nerverne uden på tøjet
Allerede i optakten til aftenens løb havde jeg en mærkelig følelse af, at der var et eller andet, der var glippet i min forberedelse – uden at jeg kunne komme i tanker om noget bestemt, der ikke var på plads. Aftalerne om anvendelsen af skoven og alt omkring postudsættelsen og -indsamlingen var overladt til andre, som jeg som sædvanlig kunne sætte min lid til. Kortene og definitionerne var leveret, og udstyr som lånebrikker og pc og aflæser til registrering i mål havde jeg selv taget mig af. Endelig havde jeg selv lavet aftaler for parkering af løbernes biler; godt nok kun telefonisk med folk fra Rosenholm Slot. Så alt var i sin skønneste orden…
… indtil jeg lidt i halv syv med få minutters mellemrum blev kontaktet af et par vrede mennesker, der ikke brød sig om folks parkering. Om jeg havde noget med arrangementet at gøre? Det viste sig, at det var et par personer fra Rosenholm Gods, og at de – og ikke slottet – ejede jorden langs med Slotsvej, hvor deltagerne parkerede! Panik, panik, men efter lidt diskussion fik jeg dirigeret min søn Silas fra starten og hen til godset, hvorfra han omdirigerede parkeringen, så de senere tilkomne parkerede i skovkanten.
Så langt, så godt. Den værste panik var drevet over, og der faldt kortvarigt ro på igen. Fra min plads i skovkanten kunne jeg dog nogle minutter senere se, at et fejeblad dukkede op og fjernede en af de parkerede biler. Måske på foranledning af godsejeren? Og næsten samtidig kunne man høre sirenerne og se de blå blink fra et udrykningskøretøj, der kæmpede sig vej på Slotsvej forbi parkerede biler og fejeblad. Var det politiet?
I ånden så jeg lige et glimt af mig selv på den lokale politistation.
Det viste sig dog at være en brandbil, der tilfældigvis skulle gennem skoven – på vej til en opgave ude vestpå. Og bilen på fejebladet? Ja, det viste sig, at en af aftenens deltagere, Anker Møller, havde fået en flintesten i dækket og derfor havde brug for vejhjælp. Men lidt hektisk og nervepirrende var det da en overgang.
Efterskrift: For familien Møller blev det i øvrigt ikke en mindeværdi aften. Ud over en sten i dækket var sønnike Laurits så uheldig at sparke foden i en træstamme – og brække en tå, Øv!
Lidt om aftenens udfordringer
I modsætning til etaperne i november måned ’17, hvor deltagerantallet pr. gang lå på 150 aktive i skoven, var denne aften ikke helt så velbesøgt. Det kan selvfølgelig skyldes noget vinter- eller skiferie, eller at man som løber “lige skal i gang efter jul og have banket rusten af”. Den lille nedgang i deltagerantallet (der var 122 startende løbere) kan naturligvis også skyldes, at Rosenholm ligger lidt uden for det sædvanlige NightChamp-område, men skoven var valgt netop på grund at den unikke lejlighed til at komme til at løbe i helt ukendt terræn.
Jeg havde – synes jeg selv – fået drejet nogle udfordrende baner i en skov, der nok overraskede de fleste, fordi den sine steder er meget diffus uden det store sammenhængende stiforløb, så det kunne være svært at få rigtig flyd i sit løb. Da skoven samtidig var våd (nogen mente meget våd og meget tung) på grund af de store regnmængder hen over de seneste måneder, og da noget nyligt arbejde i skoven ikke fremgik af kortet (der ellers er revideret for sidste gang i januar måned ’18), blev flere af deltagerne snydt ude i mørket. Dette gav nogle høje løbstider, og det var ikke mange, der kom gennem skoven uden bom. Og så var der i øvrigt en del, der udgik med defekt lyskilde!
Sluttelig var en af posterne i en slugt desværre anbragt et par meter forkert, og her løb et par af deltagerne forvirrede rundt, hvilket man kan se af trackingen. Beklager denne fejl!
Så er de første samlede vindere på plads
Jeg skal nok spare jer for en længere udredning om stillingerne og mulighederne i de enkelte klasser, men blot her konstatere, at vi – sædvanen tro efter 4. etape – kan kåre de første samlede klassevindere. Af de 17 klasser, der konkurreres i, er vinderne nu på plads i 5 af klasserne.
I klasserne D21 (Caroline Gjøtterup), D50 (Marianne Lynge Krogh), H12 (Frederik Bøje), H21 (Rasmus Djurhuus) og H60 (Keld Gade) kan den førende løber ikke mere nås i den samlede stilling. Stort til lykke til dem alle 5 – fra 5 forskellige klubber!
Tak til mine hjælpere
Sluttelig en stor tak til Ivan Christensen, der har stået for en rekognoscering af skoven helt op til stævnet – og ikke mindst tak for sparringen på posterne samt arbejdet med at få posterne i skoven.
Endnu engang tak til min familie, mine sønner Hjalte og Silas og Claudia for deres uvurderlige hjælp med afviklingen af starten. Netop Silas var lidt stresset, da han kom direkte fra arbejde og så blev kastet ud i en ekstraopgave med at dirigere parkeringen! Heldigvis var vi netop i dag – fordi Silas måtte køre direkte fra arbejde – kørt til skoven i tre biler, så det var nemt for ham at komme hen til godset og få styr på bilerne, der var på vej til at holde ulovligt! Endelig tak til postindsamlerne fra Ok Pan – som altid Jeanette og Torben – denne gang suppleret med Mogens. Jeg forstod, at de først var tilbage i Aarhus igen kl. 23:30!
En sidste tak til godsejer Peter Helles, der i sidste ende viste forståelse for vores situation og endda hjalp Silas med en vest, så han ikke stod helt usynlig i mørket.
Om en uge – torsdag den 8. februar – står den så på etape i en rigtig byskov, idet vi mødes i Risskov i Aarhus. Stævnepladsen findes for enden af Strandgade på en P-plads i skovens nordøstlige udkant… Pas i øvrigt på med parkeringen i området! Der er ikke de bedste betingelser for lovlig parkering i Risskov, så hold jer venligst til de områder, der er beskrevet i instruktionen!
Som i Rosenholm er det Ivan Christensen, der har stået for korttegningen, mens det igen er Tordenskjolds soldater, Henrik Markvardsen og Hans Christiansen, der sætter posterne i skoven.
Med håbet om, at vi ses igen den 8. februar i Risskov…
Vi ses i skoven!