Med afviklingen af torsdagens etape i Fløjstrup, er vi kommet i mål med denne sæsons november-etaper, hvor det gennemgående kendetegn har været en forholdsvis stor nedgang i antallet af såvel tilmeldinger som startende løbere. Jeg er lidt blank over for, hvorfor det sker, men et bud kan da være de lidt mere strenge økonomiske tider, hvor der er sikkert nogen, der er nødt til at prioritere.
Eller måske kalder man bare på fornyelse?
Fakta er, at vi til de fire etaper i november i år kun har haft i alt 498 startende løbere – mod 555 startende sidste år og 632 startende i november 19, før coronaen fik sit tag i samfundet. Jeg tillader mig dog at tage de positive briller på og håber, at udviklingen må vende i årene, der kommer. Og når denne vinter er forbi, så må vi jo lige internt i familien evaluere, og der er kræfter og lyst til at tage endnu en sæson…
Omvendt, og set med deltagerbriller: Jo færre deltagere, desto større er chancen så også for at vinde sin løbsklasse – eller at få fingre i en af lodtrækningspræmierne.
Om Fløjstrup Skov
Det er ved at være en klassiker, at Fløjstrup Skov under en eller anden form er med på programmet, når vinterens NightChampløb planlægges. Enten den sydlige del – eller som i aftes området lige syd for eller omkring Giber Å.
Det skyldes naturligvis, at det er nemt at få tilladelse til at løbe i skoven, samt at det er en god, krævende og svær skov til natløb. Og set fra en banelæggers side er det en skov, hvor det er rimelig nemt at lave udfordrende baner. (Om det lykkedes vil jeg lade være op til jer deltagere). Det skyldes først og fremmest, at meget ligner hinanden derude i mørket. Skoven er tung i bunden, især i denne tid, og det er nemt at lave parallelfejl på grund af de forholdsvis mange stier og områder, der ligner hinanden. Samtidig er der klatter af tung underskov, f.eks med brombær, hvor man kan blive sat over for en hurtig beslutning: højre om, venstre om eller igennem?
Når man som jeg stod i mål og modtog løberne til indstempling, hørte jeg mange bemærkninger, der gik på netop ovennævnte, og det var mit indtryk, at den almindelige antagelse var, at man følte sig udfordret på banerne, både fysisk og teknisk. Dette gav også nogle gode diskussioner løberne imellem efter målgang. Ser man her efterfølgende på løbernes vejvalg (på O-Track), kan man også se, at der på en del af strækkene har været mange fortolkninger af, hvordan strækkene skulle løbes. Dette er naturligvis tilfredsstillende for en banelægger at se.
I dagene op til løbet blev jeg gjort opmærksom på, der der sideløbende med NightChamp var et andet arrangement i skoven, og at der derfor var reflekser i skoven, der kunne forvirre aftenens løbere. Jeg havde en god snak med arrangøren, og de reflekser, der kunne forstyrre på banerne, blev midlertidig nedtaget. Stor tak til arrangøren for at være imødekommende og påtage sig denne opgave til gavn for vores løbere. Jeg håber ikke, at nogen blev lokket på afveje af reflekser, der kunne forstyrre deres løb?
Opsamling på afviklingen af løbet.
Sædvanen tro – når der skal løbes i PAN-skove i omegnen af Aarhus – var det endnu engang Henrik Markvardsen, der satte posterne i skoven, lige som Henrik også for en måneds tid siden havde løbet kontrol på postplaceringerne. I parentes bemærket er det meget betryggende at have en kapacitet som Henrik til at stå for det arbejde; så er man da sikker på, at denne vigtige del af et o-løb er på plads. Ligeledes var hans trofaste hjælper endnu engang Hans Christiansen, der ud over at virke som chauffør også stod for afmærkning til start samt overleveringsforretningen til undertegnede, der kom til skoven en times tid før første start.
Teknisk set var der intet at bemærke fra løbet fra arrangørside, alt kørte som det skulle.
For nogle løbere derimod blev aftenen en dårlig oplevelse med defekt lys. Den ene af disse løbere lånte en pandelampe af startpersonalet. Denne lampe stod så også af, så det var dobbelt øv! En anden af de uheldige løbere måtte klare halvdelen af løbet med lyset fra en meget lille lommelygte. (Også øv).
Desværre var vi lidt emsige med at pille reflekserne ned langs stien mellem start og stævnecenter, så det betød, at nogle af de sidste løbere i mål havde udfordringer med at finde tilbage over broen over Giber Å og stien til stævnecentret og P-pladsen. Det var ubetænksomt fra vores side, og vi undskylder mange gange. Og den gode slutning på denne fortælling er så, at vi på trods af dette fik alle sikkert i mål.
Sidste løber havde vi i mål kl. 20:18, hvorefter jeg kunne pakke sammen, køre hjem og have resultaterne på nettet kl. 21:12. Og denne gang skulle der ikke laves korrektioner i løbstider på grund af manglende startstempling eller lignende.
Og da jeg ikke efterfølgende har hørt fra postindsamlerne, der gik i skoven en halv time før beregnet, regner jeg med, at alle poster er sikkert tilbage på deres plads i klubhuset.
Status på stillingen i de forskellige klasser
Nu – hvor de første 4 af vinterens i alt 7 etaper er afviklet – kan man danne sig et overblik over stillingen i de forskellige klasser. Man skal som skrevet deltage i 5 løb for at kunne vinde sin klasse – og allerede nu er vi tæt på en afgørelse i flere klasser.
I to af klasserne – den yngste herreklasse, H12, og den ældste herreklasse, H80 – har samme løber taget 100 point i hver de 4 afviklede afdelinger, idet Oskar Rix Berthelsen og Knud Sørensen – begge OK Pan – har 400 point på kontoen før “juleferien”.
I ni andre klasser har en løber vundet 3 ud af de første 4 løb. I visse af disse tilfælde har løberen “kun” deltaget i 3 afdelinger, i andre tilfælde deltaget i alle 4 etaper, men lige akkurat misset sejren i det ene løb. Dette gør sig gældende i klasserne D20 (Theresa Skouboe), D50 (Rikke Holm), D60 (Britta Ank Pedersen), D70 (Pia Gade), H16 (Magnus Lindahl), H20 (Jonas Ellegaard Kokholm), H40 (René Rokkjær), H50 (Kim Rokkjær) og H70 (Poul-Erik Buch).
Alt i alt er der her 11 løbere, der er på vej til sikre sejre i deres klasser, og allerede efter næste etape, den første i februar, vil vi sikkert kunne udpege de første samlede vindere.
I andre klasser er billedet mere forplumret, og i D16 er det endda 4 forskellige løbere, der har taget sejren i hver deres etape.
Hvorom alt er, så skal det nok blive spændende at følge de 3 sidste afdelinger, der afvikles i februar ’23.
Tak til mine hjælpere
Her til sidst skal der lyde en meget stor tak til de personer, der har hjulpet mig med en eller flere af denne måneds etaper. Uden deres hjælp havde det ikke været muligt at gennemføre månedens fire løb. I første omgang en meget stor tak til Hans Christiansen, der har været chauffør og lagt bil til alle etaperne – uanset om der har været tale om hjælp til aftenens postudsætter, Henrik Markvardsen eller undertegnede. Hans har endvidere ved flere af etaperne hjulpet med postudsætningen. Dernæst en tak til Henrik Markvardsen, der ud over at sætte posterne i skoven ved prologen og denne 3. etape i Fløjstrup, også lige har taget sig tid til at tage en tur på posterne og er kommet med uvurderlige indspark og kommentarer og på den måde har været med til at opkvalificere postplaceringerne og dermed også banerne.
Tak til min utrættelige familie med at afvikle starten på bedste vis – ved alle efterårets etaper. Det er rigtig skønt, at de bliver ved med at bakke op om arrangementet, også selv om de i flere tilfælde har måttet stresse fra arbejde og mere eller mindre direkte til løb.
Tak til korttegnere og skovkontakter for hjælp med kort og tilladelser.
Tak til Horsens OK og OK SNAB for lån af skove og omklædningsfaciliteter til to af etaperne, og Horsens OK med lækker mad.
Og endelig en stor tak til postindsamlerne fra OK PANs ungdomsafdeling – også selv om postindsamlerne, en enkelt undtaget, ikke har haft startret i de yngste ungdomsklasser…
Med afviklingen af aftenens NightChamp-etape er vi så i mål med november måneds fire etaper. Vi som arrangører tillader os nu at tage en lille juleferie, og vi forventer at vende grusomt tilbage på den første torsdag i februar 2023, hvor vi den 2.2., på Kyndelmisse, forsøger at stå klar til at sende løbere i skoven på Himmelbjerget, hvor der skal løbes på afkortede baner.
Vi ses i skoven – gerne første torsdag i februar 2023 på Himmelbjerget.
