Endnu et skift i vejret – og efter sidste uges kolde oplevelse i Silkeborg, var vi nu tilbage i det fugtige efterårsvejr. Det havde regnet temmelig meget i dagene op til dette løb, men da vi kørte fra Vejle var der ophold i regnen, og vi var optimistiske; måske var vi som arrangører så heldige, at vi ikke skulle stå i regnvejr og servicere løberne, hvilket jo også var godt nyt for min pc! Men da vi så var fremme ved stævnepladsen kl. 17, stod det igen ned i stænger…
Alligevel var vejrguderne med os her til aften: Kl. 17:45 holdt regnen op, og startpersonalet kunne gå til start uden at blive våde andre steder end om fødderne. Og det holdt faktisk tørt, lige så længe der blev sendt løbere i skoven. De fleste løbere præsterede endda at få en tur i plantagen uden regnen, der først kom tilbage ved halv 9-tiden. Alligevel var der så meget grøde i luften, at jeg af hensyn til pc’en valgte at opslå mit stævnekontor inden døre på forsædet af bilen – hvilket ikke var særlig komfortabelt eller bekvemt.
En våd oplevelse for fødderne
Gennem dagen havde jeg flere gange kommunikeret med mine postudsættere, og midt på eftermiddagen kunne den ene, Henrik Markvardsen, melde: ”Så er alt ude! Det bliver de våde fødders nat! Fik det nordøstlige hjørne af skoven i solskin, så ikke er øje tørt herfra, der er lækkert derude.”
At det var et lækkert terræn, kunne han i høj grad have ret i, og det blev da ikke mindre lækkert af, at vi havde fået tilladelse til at bruge et privat område i det nordøstlige hjørne af plantagen; et diffust område uden stier og andre lineære ledelinjer, men med vekslende bevoksning, småkuperet og en del moser, der nok var lidt mere vandrige, end jeg havde forestillet mig, da jeg lavede banerne i september måned. Og især en af disse moser, langs hegnet mellem det private område og statsskoven, voldte af flere grunde mange af løberne problemer, og jeg skal da her beklage, at flere løbere havde en dårlig oplevelse ved passage af netop denne mose, der lå midt på et logisk vejvalg mellem to poster. Nogle valgte at gå udenom – langt udenom – mens andre tog turen gennem is og vand og blev våde til langt op på lårene og i visse tilfælde blev skåret til blods af isen. Der har efterfølgende været talt og skrevet meget om passagen af mosen, der sikkert vil gå over i NightChamp-historien.
Til mit forsvar – selv om det ikke hjælper meget lige nu, så var strækket over mosen helt bevidst. I september, der jeg lavede forarbejdet med banerne ude i plantagen var mosen noget mindre, og da jeg dengang løb over mosen, gik vandet mig kun til lidt over anklerne. Og da jeg rekognoscerede sidste gang i terrænet søndag eftermiddag var det frostvejr, og isen over mosen kunne sagtens bære min vægt. Altså havde jeg ingen betænkeligheder.
Skønne spildte kræfter…
Da jeg allerede i marts måned lavede planen for denne sæson af NightChamp, var Gludsted Plantage slet ikke på listen over skove, der skulle anvendes. I stedet havde jeg udpeget Boller Nederskov syd for Horsens Fjord som løbsterræn, da jeg havde fået at vide, at der dels var et helt nyt kort på vej over skoven og dels at jeg kunne få en løbstilladelse til en del af skoven, som tidligere har været lukket for o-løb. Altså ville skoven være oplagt til en NightChamp-etape. Jeg var i skoven flere gange, lavede banerne, tjekkede postplaceringerne, og var i det hele taget så langt, at jeg blot ventede på det nye kort for at kunne foretage de sidste tilrettelser. Så kom meldingen om, at kortet ikke ville blive færdigt, og herefter mine spekulationer: Kunne jeg bruge et (visse steder meget upræcist) kort fra 2010, hvilket ville være meget imod mine ambitioner med løbet, eller skulle jeg finde en anden skov og lade Boller Nederskov ligge til næste år?
Måske hældte jeg mest til den første løsning, men så kom hjælpen fra Hanning Hansen og Mads Mikkelsen, Horsens OK. Mads skulle være stævneleder ved et Natuglearrangement i marts måned i Gludsted, men valgte at flytte sit løb til Palsgaard, så jeg kunne ”få” Gludsted. Stor tak til de to ovennævnte, der ”reddede” denne NightChamp-afdeling. Men flytningen af løbsområde betød også et stort ekstraarbejde for mig: nye aftaler skulle træffes med skovens folk og militæret, nye baner skulle designes efter flere besøg i skoven, og i det hele taget skulle meget falde på plads.
Men det lykkedes da i det store hele…
Om afviklingen af dagens løb er der – ud over den omtalte mosepassage, der gav våde og forfrosne løbere i mål – mest at berette at der igen var lidt problemer med et par poster (51 og 61). Alle, der har kunnet bevise, at de har været ved posterne, er efterfølgende blevet godkendt! Aftenen er hermed reddet for 13 løbere.
Endvidere har jeg registreret en løber som godkendt i mål, som efterfølgende står som ”ikke indlæst” i IT-systemet. Jeg har kommunikeret en del med berørte løber, og der er ingen bad feelings fra hans side! Han havde alligevel bommet så meget…
Endelig måtte jeg som sagt – grundet fugten i luften – trække ind i min bil og indrette stævnekontor her. Det betød manglende plads, og da jeg skulle skifte papir på stræktidsprinteren, tabte jeg det hele på gulvet og kunne ikke lige overskue at få det fikset i strømmen af løbere i mål. Derfor ingen stræktider til de sidste, og de måtte nøjes med deres tid og vente med at se stræktiderne på nettet senere på aftenen. Beklager, men hellere den løsning end at en række forfrosne og våde løbere skulle stå og vente på at jeg fik mig nusset færdig med min printer.
Og hvordan går det så i de enkelte klasser?
Nu hvor næsten halvdelen af serien er i mål, kan vi så småt godt se lidt på tendenserne i de enkelte klasser. Således er der 4 klasser, hvor en løber har gjort rent bord og sejret i alle de første 3 afdelinger. I D21 (Emma Klingenberg), D40 (Rikke Holm Jensen), H14 (Jakob Mikkelsen) og H16 (Andreas Bagger Hagner) er dette således tilfældet.
I 6 klasser har der været forskellige vindere i hvert løb (D14, D20, D50, H21, H50 og H60), mens der i de to yngste klasser (D12 og H12) ikke har været nogen løbere, der har deltaget i alle de tre afviklede afdelinger.
Tak til mine hjælpere
Sluttelig endnu en stor tak til Henrik Markvardsen og Hans Christiansen, der sørgede for ikke bare, at posterne kom i skoven, men også stod fair og rigtigt, samt til mine sønner Hjalte og Silas (og dennes kæreste, Karoline) og min kone Claudia for deres uvurderlige hjælp med afviklingen af starten. Og ligeledes en tak til postindsamlerne fra OK PANs ungdomsafdeling.
Endelig en speciel tak til Mads Mikkelsen for at flytte sit løb, så vi kunne få tilladelsen til løbet, samt til Hans Jørgen Vad for at sætte bukkene i skoven, så vi kunne beskytte fårehegnet i den nordvestlige del af kortet.
Næste uges afdeling af serien – den sidste inden julepausen – finder sted i et helt andet terræn, nemlig True Skov, der ligger mellem Bilka i Aarhus og motorvej E45. True skov er et rimelig nyt terræn med nyplantet skov, så her bliver udfordringerne af helt anden karakter – og der loves i hvert fald ikke så våde fødder som her til aften. True skov er ny i NightChamp-sammenhæng og kun anvendt til et langdistanceløb i starten af 2016. Kortet er i øvrigt helt nyt, da Frank Linde har rekognosceret og tegnet det i oktober måned i år.
Stævnepladsen er rastepladsen Blankhøj, der kun kan nås fra E45, nordgående spor.
Vi ses i skoven!
