Skønt af få startet NightChamp serien godt med en prolog i afsindigt godt og flot vejr med supermåne, vindstille, lunt og tørt. Det bliver nok svært at opnå til alle 7 etaper. Jo også lidt luksus med mulighed for at være indendørs, bade, hygge og spise.
Indtrykket var, at folk kom godt fra start og fik en passende udfordring her i den lidt enklere del af Marselisborgskoven.
Fællesstarten var, som håbet, virkelig festlig og stemningsfyldt – en stor tak fordi så mange havde lyst til at være med til det både på bane 1 og 2.
Et par ting tager vi med videre ud fra jeres tilbagemeldinger.
Post 50 modtager førstehjælp i øjeblikket. Tak for de 111 tilbagemeldinger om det….:)
Post 43 bipper noget stille. Den bliver også udskiftet.
Enkelte poster – herunder 37 og 38 – får større refleks.
Vi starter posterne ved udsætning, så håber vi de er mere klar til at modtage de vilde herreløbere. Vi arbejder også med at optimere den tekniske godkendelse af de gaflede baner, som voldte os lidt kvaler.
Tror dog ikke at nogen blev snydt eller uretmæssigt diskvalificeret.
Enkelte (især Asbjørn) blev forsinket af poster, som skulle vågne.
Vi håber, alle nød det – det kan ikke gøres om….:)
Vi ses på torsdag til nye eventyr i Fløjstrup.
O-hilsner Kent



