Tranbjerg Skov – 1. etape, 2021-22

Efter sidste torsdags prolog, hvor jeg kunne befinde mig inden døre i varmen under hele løbet, var det i aftes tid til at komme ud og mærke efterårsvejret på egen krop. Det betød, at jeg kunne tage opstilling på den fine, store P-plads ved Tranbjergskolen i den sydlige udkant af Aarhus, hvor jeg så i øvrigt kunne styre slagets gang fra min bil. Og at “styre slaget” var nu også så meget at sige, for det blev en meget stille og temmelig uproblematisk aften.
De største problemer i forhold til aftenens stævne lå faktisk i og på vejen til Tranbjerg. Der var store trafikale problemer i Aarhus, og turen til skoven tog mere end dobbelt så lang tid, som det burde, og som man kunne aflæse på gps’en. Og så var det egentlig lige meget, hvilke alternative ruter, jeg så udvalgte mig. Samtidig kunne jeg forstå på flere af deltagerne, at der også havde været problemer på motorvejen, hvorfor flere af aftenens aktive valgte andre og mindre trafikerede ruter til skoven.
Men posterne var i skoven, da jeg endelig – noget forsinket – nåede frem. En af mine trofaste hjælpere, Hans Christiansen, stod klar med det materiel, der skulle bruges i starten, og kort efter var vi klar til at sende folk af sted.

Lidt tilbagegang i deltagerantallet i forhold til tidligere
På trods af at vi denne torsdag kunne byde på et jomfrueligt o-løbs-område i Tranbjerg, gentog tendensen sig fra sidste uges prolog sig: færre tilmeldte på O-Service end tidligere år, og flere løbere der blev hjemme. Det sætter naturligvis tankerne i gang om, hvorvidt der er noget, der skal ændres i konceptet, men lad os nu lige se, om det ikke ændrer sig hen over sæsonen.
Det kunne jo først og fremmest tænkes, at vi lige skal i gang med serien igen, og at løberne skal vænne sig til, at NightChamp-tilbuddet ligger der.
Det kunne ligeledes skyldes, at vi i disse dage oplever en stigende coronasmitte i samfundet som sådan, og at folk har lært at være forsigtige og vælger at følge opfordringen til at blive hjemme, hvis man føler sig syg eller sløj.
Endelig kunne det – netop for etapen i Tranbjerg – have betydning, at der ligger et DM nat om blot to dage, og at mange – i stedet for at tage løbet som en træning op til DM – valgte at spare på krudtet og stå over.
Fakta var så, at dette løb – den 103. udgave af NightChamp – blev afviklet med 133 løbere i skoven i et lækkert løbevejr med næsten 10 graders varme. Ved den tilsvarende etape for to år siden var der 170 løbere ude på banerne; bare for at have noget at sammenligne med.

Debatten om reflekserne
Stort set lige så længe som jeg har arrangeret NightChamp i PAN-regi, har der været en debat om reflekserne på de stativer, der er sat i skoven, og af og til er reflekserne – netop som et resultat af denne debat – blevet fornyet med tydeligere refleksbånd. Alligevel er der løbende nogen murren i krogene om, at man ikke kan se poststativerne, fordi reflekserne er mangelfulde. Både i mål, i min mailboks og efterfølgende på nettet har jeg kunnet høre og læse om, at der har været endog meget utilfredse løbere, og at der er nogen, der undlader at melde sig til NightChamp af samme grund.
En sådan “utilfredshed” kan jeg naturligvis ikke sidde overhørig, og indtil vi har en mere permanent løsning, vil vi forsøge os med en ekstra refleks på hvert poststativ i form af små refleksdyr, der skulle være tydelige i mørket og i øvrigt er den samme type, som vi anvender var afmærkning af vejen til start.
Denne løsning prøvede vi også af i aftes, og jeg var meget spændt på, hvordan løberne – uden at de i øvrigt var bekendte med initiativet – reagerede. Og ja – det var noget løberne bemærkede, og de roste initiativet. Det betyder også, at det er noget, vi indtil videre vil fortsætte med; det er ikke det store ekstraarbejde for postudsætterne at montere den ekstra refleks, når posterne sættes ud.

Meget lidt fra aftenens forløb
Som arrangører havde vi – som ovenfor beskrevet – en let aften. Alle fik husket at stemple ud, da de var kommet i mål. Alle, der løb med et forkert briknummer huskede at få det ændret – enten inden løbet (som jeg helst vil have det) eller inden de stemplede ud efter løbet.
Ingen skulle låne pandelampe af arrangørerne – vi havde i øvrigt heller ikke pandelamper i overskud denne aften.
Ingen udgik med manglende lys; eller var der en enkelt?
Alt i alt en rolig og begivenhedsløs aften, hvor jeg kunne sende postindsamlerne ud og samle poster allerede kl. 20:30, da sidste løbere var i mål.
Og selv sad jeg hjemme i varmen kl. 21, og kunne lægge resultaterne på nettet få minutter efter. (Trafikken artede sig meget bedre på hjemturen end udturen)

Tak til mine hjælpere
Sluttelig endnu en stor tak til min sædvanlige hjælp, Henrik Markvardsen, der som postudsætter sørgede for, at alle posterne stod fair og rigtigt, samt Henriks chauffør og hjælper, Hans Christiansen, der på grund af trafikken som tidligere beskrevet måtte vente lidt længe på mig ude på P-pladsen. Endvidere tak til min kone Claudia samt min søn, Silas, og hans kæreste, Stine, for deres uvurderlige hjælp med afviklingen af starten. Og endelig en stor tak til postindsamlerne fra OK PANs ungdomsafdeling – denne gang repræsenteret ved 2 ikke helt unge løbere, der sørgede for, at udstyret kom i hus.

Næste uges afdeling af NightChamp-serien finder sted i Skanderborg Dyrehave med stævneplads og parkering ved restaurant Capri, Dyrehaven 9, 8660 Skanderborg.
Bemærk instruktionens beskrivelse af tilkørsel til skoven, idet der er vejarbejde på Horsensvej, og at man derfor ikke kan komme til skoven fra syd.
I øvrigt har Skanderborg Dyrehave én gang tidligere været anvendt til NightChamp.

Vi ses i skoven – gerne næste torsdag i Skanderborg.

Dette indlæg blev udgivet i Løbsberetning. Bogmærk permalinket.